Da jeg var helt lille troede jeg, at hele verden var mit hus, da jeg blev større fandt jeg ud af, at verden var så stor, at ligegyldig hvad jeg gjorde ville jeg aldrig kunne nå hverken at se, eller opleve det hele. Men jeg agtede at gøre en indsats. Jeg har brugt en stor del af mit voksne liv på at tage ud i verden og opleve med egen øjne hvordan andre mennesker har det, hvordan de lever, hvilke bekymringer livet måtte give dem, og lyttet til hvad de drømme om. Jeg har ladet mig inspirere af bygninger, begivenheder og smukke historier og så har jeg har ladet mig fascinere af mennesker rundt om i verden som arbejder på at gøre en forskel, for andre, for verden eller nogle gange blot for dem selv og deres familie. Jeg har efterhånden samlet så mange fine historier, minder og tanker sammen, som jeg syntes fortjener at blive delt, fordi jeg håber de kan være med til at inspirere, sætte fokus og tanker igang hos andre. Det her er en bid af verden, en bid af den verden jeg ser, oplever og har oplevet, fortalt med mine ord. Men husk på, verden har mange farver.
På min sidste rejse, rejste jeg med tog igennem italien, så hvorfor ikke starte ud med at dele de tanker der kom, da jeg for første gang besøgte det skæve tårn i Pisa.
“Jeg har egentlig aldrig tænkt over hvorfor det skæve tårn i Pisa var skævt, jeg har bare tænkt at jeg gerne ville se det. Nu har jeg set det og kan ikke stoppe med at smile. Tårnet er simpelthen skævt angiveligt på grund af støbefejl i fundamentet. Det er simpelthen skævt fordi nogen lavede en fejl! Jeg har aldrig været et sted hvor så mange mennesker står i kø for at opleve en fejl, (en smuk fejl), og jeg har aldrig set så mange mennesker stå med armene ud til højre og venstre, for at få taget et billede hvor det ser ud som om, de hjælper tårnet med ikke at vælte. Tænk hvis vi kunne øve os i at se på fejl og mangler med samme glæde som vi ser på det skæve tårn i Pisa, og tænk hvis vi, istedet for at vende rykken til når nogen eller noget begynder at stå skævt eller er lige ved at vælte, istedet rækker hånden ud. Eller anerkender at det uperfekte kan være absolut ligeså smukt som det perfekte. For sandheden er at ordet perfekt er til fri fortolkning. Og det her tårn er et fremragende billede på lige netop det!”