Mit andet møde:
Jeg mødte hende første gang, da jeg var ca. 16 år, tror jeg. Hun er mor til en af mine ældste veninder. Hun bor stadig i det hus, hun gjorde, første gang jeg mødte hende, dog er huset knapt så fyldt, som det var for 15 år siden. Dengang boede der hende og hendes mand, deres to biologiske børn, to plejebørn, og en der kom og gik efter behov. Og så mig – jeg kom også væltende efter behov, åbnede køleskabet og smed mig på sofaen. Deres familie minder meget om min egen – plads til alle, højt til loftet, og med kærlighed og forståelse så langt øjet rækker. Alligevel var det en noget anden familiesammensætning, end den jeg kendte fra mit eget hjem. Jeg vælger at tror at de fleste forvandler sig til omvandrende superhelte den dag de bliver forældre, men kun ganske få bliver superhelte i den kategori som kvinden jeg gerne vil fortælle om her.
Hun har røntgensyn, hun kan se dem, der behøver hende mest imellem 1000 mennesker. Hun har falkeblik, hvilket betyder, at hun ejer egenskaben til at se det hele fra oven og forstå det store billede. Hun har et kæmpe hjerte, der gør hende i stand til at tilsidesætte sig selv frem for andre. Hun har en sjette sans, der opfanget det der skal ske før det sker. Hun er tilstede og kan blive usynlig, hvis det bliver påkrævet, og så tror jeg, hun har tre hænder, for hun har altid en hånd at række ud til dem der har brug for det.
Nu tænker du sikkert – har du ikke bare lige beskrevet superkræfter hos en hvilken som helst mor eller far?. Og jo, det har jeg. Jeg tror, at det her er en ganske fin beskrivelse af en mor eller en far der elsker sine børn og vil bestige selv det største bjerg for dem i snestorm. Den eneste forskel er bare, og det der lige netop giver denne mor og denne kvinde en ekstra særlig plads blandt verdens sejeste superhelte er, at hun ikke kun ville gøre det for sine egne børn, hun ville gøre det for alle børn.
Jeg har altid fundet hende utrolig inspirerende og jeg bukker mig i støvet, for mennesker som hende. Mennesker der lever hele deres liv med et ønske om, at ville alle det bedste. Mennesker som hende, der bestiger et bjerg i snestorm, og ikke bare engang imellem, men alle de gange det er nødvendigt. Mennesker som hende, der giver kærlighed uden at kræve det tilbage, og mennesker som hende, der rækker ud og giver den hånd, de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet, har allemest brug for.
Jeg tror på vi alle har den ekstra hånd, og vi skal bruge den når vi kan, det har jeg lært, af Lotte.